
Vi byder dig velkommen til NGor Island Surf camp i Dakar - Senegal. Et surferparadis på en lille ø omgivet af verdensklasse bølger, tæt på centrum af Senegals hovedstad Dakar. Surf campen tilbyder et pænt og rent sted, hvor du kan komme og nyde vores endless summer livsstil.
Campen tilbyder en stor have med masser af tropiske blomster, hængekøjer, et mauritansk telt, hvor du kan slappe af samt en solterrasse, hvor du kan nyde udsigten over havet og se solen gå ned. Enkelt- og dobbeltværelserne ligger rundt om hovedhuset i stille omgivelser, alle med eget badeværelse og egen lille terrasse. Hovedhuset har en sovesal med syv senge og to familieværelser. Campen er meget stille, kun 50 meter fra stranden og et minuts gang fra det kendte surf spot "NGor right" kendt fra den første "Endless Summer" film. Huset med værelserne ligger på øens største ejendom og ejes af den amerikanske-senegalesiske rapper AKON. Havudsigt fra restauranten, hvor der serveres morgen- og aftensmad. Alle de ansatte på campen vil altid gøre deres bedste for, at du kommer til at nyde dit ophold mest muligt. Rengøring af værelser alle dage og mulighed for tøjvask. Øen er ikke tilsluttet det lokale elværk, men vi har solpanel samt vindmølle system, som sørger for lys, ventilatorer, 220v stik i alle værelser, så du kan oplade mobil osv. Der er trådløst internet, varmt vand via solvarmesystemet, og hvad du ellers vil kunne have brug for. Vi samler plastik og metal til genbrug og komposterer..
Klik på billederne for at se dem i fuld størrelse:
Video fra Surfcampen







